Grundlaget for at støbe fundamentet for et succesrigt strategi- og kommunikationsprojekt er, at du starter rigtigt og udnytter de indsigter, som allerede foreligger – og om nødvendigt supplerer med yderligere analyse.
Det er ikke nok at tænke indefra og ud – du skal have de briller på, som fortæller dig, hvad din omverden forventer, og din organisation mestrer. For hvis ikke I er synkrone med baglandet og de eksterne interessenter, spilder du både tid og penge.
Derfor er et grundlæggende Handpicked princip at begynde med at identificere de nødvendige indsigter i form af ideer og barrierer – både internt og eksternt. Det vil sige først indsigter og dernæst kommunikationsstrategi og løsninger.
Det lyder enkelt, og det er det også. Men hvad er så årsagen til, at mange glemmer det og løser de forkerte problemer? Det er her, vi kan hjælpe. Selvom vi holder til nær København på Sjælland, hjælper vi virksomheder i hele landet med at udvikle en effektiv kommunikationsplan.
”Handpicked forvandler dine data til indsigter, så du kan løse de rette problemer - rigtigt.”
Bevis at I har de rette indsigter
Med evidensbaseret viden overflødiggør du samtidigt endeløse diskussioner og manglende beslutningskraft i ledelse og andre fora. Det gør du, fordi du kan bevise, at I har de rette indsigter – og ikke blot gætterier fra direktionen eller andet godtfolk. Dette resulterer i strategier, som lever, ånder og sparker i stedet for at samle støv i en direktionsreol.